OM AKUPUNKTUR:

”Tiden læger alle sår”, det er et udsagn, blandt mange, om det vi alle har erfaret – nemlig at sygdomme og symptomer næsten altid går over af sig selv, der skal blot tid til. Indenfor sundhedsvæsnet ser vi overvejende de tilfælde, der ikke gik over af sig selv. Disse tilfælde ville, hvis vi havde tålmodighed til at vente, måske også gå over af sig selv, men andre gange er det selvfølgelig vældig hensigtsmæssigt og godt at vores ”sygdomsvæsen” kan gribe ind og behandle.

Arbejder man i hospitalsvæsnet ser man ikke alle de tilfælde som helbreder sig selv. Men langt de fleste symptomer og sygdomme klares faktisk ved tid og egenomsorg, evt. med råd fra familien eller naboen.

Vi har altså alle sammen en evne til selvhelbredelse. Og denne evne er stærkere hos nogle end hos andre, ligesom at nogle bliver lettere syge end andre. Vi har en betegnelse for sidstnævnte, det kaldes vores modstandskraft. Vi bruger også begrebet konstitution ”det for ethvert individ ejendommelige helhedspræg, som giver sig udtryk i legemstype, temperament, ydeevne, modstandsdygtighed over for sygdomme etc. Individets særlige beskaffenhed og dermed forbundne reaktionsmåde i det givne øjeblik” (klinisk ordbog, Munksgård, 1999). Der er også andre udtryk som sættes i forbindelse med evne til selvheldbredelse og det er mestring, som dækker vores evne til at mestre sygdomssituationer. Vores immunsystem er en del af vores konstitution.

Der ser altså ud til at være nogle helbredelsesprocesser i ethvert individ og disse processer kan erfaringsmæssigt fremmes og stimuleres således at vi kan blive raske når vi er syge og vi kan blive sundere end vi var før. Men der ser også ud til at være nogle helbredelsesprocesser som fungerer uanset om vi vil det eller ej – en forkølelse går over ”af sig selv”.

Indenfor traditionel kinesisk medicin, som akupunkturen er en del af, har man iagttaget disse helbredelsesprocesser, beskrevet dem i detaljer og akkumuleret viden om hvordan man kan påvirke dem. Man kan erfaringsmæssigt påvirke dem ved akupunktur, ved massage, ved urtemedicin, ved øvelser (Tai Ji, Qi Gong, Yoga mm.), ved mad og drikke, ved motion, ved meditiation, ….

Der er også beskrevet et system ud fra hvilket helbredelsesprocesserne fungerer – læren om de indre organfunktioner, om meridianerne, om akupunkturpunkterne.
Og denne lære er kædet sammen med en filosofi om mennesket som en del af og i samspil med omgivelserne, med universet. Traditionel kinesisk medicin er en guldgrube af iagttagelser på menneskets funktioner og reaktioner på indre og ydre påvirkninger.
Derfor er det en fascinerende verden at begive sig ind i når man studerer traditionel kinesisk medicin. Det er en hel anden måde at beskrive tingene på og i denne indgår begreber som f.eks. yin og yang.
Ser vi på beskrivelsen af menneskets funktioner er det overraskende så god indsigt der har været også for århundreder siden. Og jo mere der forskes i akupunktur på et naturvidenskabeligt grundlag jo tydeligere bliver det at der er tætte forbindelser mellem funktionen af akupunkturpunkterne og vores nervesystem.

Vi har ikke indenfor vestlig medicin en parallel beskrivelse af disse helbredelsesprocesser og vi har ikke lignende begreber for hvad der er der arbejdes med. Det nærmeste man kan oversætte med er livsenergi eller livskraft. Indenfor TCM (Traditional Chinese Medicine) har man 5 grundsubstanser der arbejdes med. Qi, Blod, Jing, Shen, Jin-Ye.

Der er også et meget detaljeret diagnosesystem indenfor TCM, hvor der ud over vanlige symptomer spørges til søvn, til temperament, til varme eller kuldefornemmelse, følsomhed overfor træk, farve på menstruationsblod etc. samt ses på tunge, bevægelser og ansigtskulør iagttages og der mærkes puls samt mærkes på kropsteder der gør ondt mm. Der spørges til påvirkninger fra vind og vejr og der spørges til følelsesmæssige påvirkninger og reaktioner.

Ud fra dette kan man ”diagnosticere” om der er ubalance i kroppen (hvordan er det med kroppens funktioner, med yin og yang, med de 5 grundsubstanser mm.) og lægge en plan for hvordan der kan balanceres. I princippet kan man altså hvis ubalancen opdages tidligt nok helbrede den. Ud fra diagnosen kan man afgøre hvilke punkter og punktkombination der kan benyttes til netop denne person.

Ved hjælp af akupunktur kan vi altså understøtte kroppens egen helbredelse. Der tilføres ikke kroppen noget, der sker blot en form for ”aktivering” af kroppens og personens egne ressourcer når der sættes nåle i akupunkturpunkter. Akupunktur kan benyttes sammen med hvilken som helst anden behandlingsform. Endvidere er der få og ikke alvorlige bivirkninger ved akupunktur.

Akupunktur betyder at der stikkes med nåle (noget spidst), i princippet efter individuel diagnose. Der er mange måder at udføre akupunktur på – segmentakupunktur, periostakupunktur, elakupunktur, laserakupunktur, akupressur, tcm akupunktur, øreakupunktur … Der er to hovedgrupper af akupunktører i Danmark læger og ikke læger. Ikke læger skal have en bemyndigelse fra en læge for at kunne udøve akupunktur. Akupunkturskolen uddanner både læger og ikke læger og den akupunkturform der benyttes er primært TCM akupunktur.

Man kan også arbejde med kroppens helbredelse ud fra andre metoder indenfor traditionel kinesisk medicin.

Qi-gong, Tai Ji – begge dele er øvelser hvor man arbejder med kroppens Qi og via øvelser kan man lindre, helbrede eller fremme sundhed. Man kan også kombinere med meditation. Daglige eller jævnlige øvelser kan afgjort fremme sundheden.

Massage – der findes en massage form som er en del af TCM, den kaldes Tui-na massage. Og der findes mange udløbere af den, men den er ikke så kendt i Danmark.
Mad – der er omfattende opfattelser af mad og hvad der er godt indenfor TCM. Principperne er at maden indvirker på yin og yang, at maden kan påvirke kulde eller varme i organismen, at maden kan påvirke grundsubstanserne især Qi, Blod og Jing. Derfor bør madindtagelsen i yderste konsekvens være individuel og med hensyn til alder, køn, årstid, ens aktuelle tilstand etc. Man kan nå langt blot ved at omlægge sin mad og drikke vaner.
Kinesisk urtemedicin – den opdeles i patentmedicin (her er pillerne fremstillet efter faste recepter) og urtemedicin (her kombinerer urtemedicineren selv en recept til den enkelte klient). Det kræver indgående kendskab til traditionel kinesisk medicin af arbejde med urtemedicin, som kan være meget effektivt. Urtemedicin og akupunktur kombineres ofte.
Har man lært traditionel kinesisk medicin kan man i princippet diagnostisere og rådgive og behandle hvilken som helst person. Det er en facinerende arbejdsmetode som har så mange nuancer at den er meget tilfredsstillende at arbejde med. Samtidig er der hele tiden mere der kan læres så metoden kan forfines.


Elsebeth Lægaard blev uddannet læge i 1978 og har sideløbende med uddannelsen til speciallæge i almen medicin uddannet sig til akupunktør (i 1989). Siden er uddannelsen suppleret med talrige kurser i Danmark (undervisere bl.a. Peter Deadman, Giovanni Maciocia, Hugh McPherson), kurser i Nanjing, Kina (3 gange), kursus i børneakupunktur i Holland (underviser Julian Scott), kursus i Saigon, Vietnam (1 gang).
Elsebeth Lægaard startede sammen med Irene Engelbrecht og Wendy Norris Akupunkturskolen for 14 år siden.
Ud over arbejde i egen klinik (ved Skibby), arbejdes der i undervisningsklinik i Teglgaardsstræde. Elsebeth Lægaard er underviser på Akupunkturskolen, afholder 5 dages kurser for jordemødre på hospitaler rundt om i Danmark og underviser læger og fysioterapeuter indenfor Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur. Endvidere er Elsebeth Lægaard i gang med et forskningsprojekt om bivirk-ninger ved akupunktur til fødsler, støttet af Vifab.