Hvor er solen?

Hvor er solen?

Bare rolig, den er samme sted hvor den har været de sidste 4,8 milliarder år. Det er bare os der ikke er hvor den skinner hen. Det er derfor vi rejser. Vi danskere er besat med solen, siges det. Når vi skal på ferie, skal vi have solskin. Også andre ting, som gode oplevelser, god mad og drikke og kærlighed. Men det skal helst ske i solskin.

Hvis du spørger folk på gaden om danskernes foretrukne rejsemål, ville mange nok svare: Thailand. Vel, kan godt være det er danskernes foretrukne drømmerejse mål. Men det populæreste danske rejsemål er det langt fra.

Her de 10 mest populære danske rejsemål

  1. Spanien
  2. Italien
  3. Tyskland
  4. Frankrig
  5. Sverige
  6. Norge
  7. Grækenland
  8. Storbritannien
  9. USA
  10. Østrig

Spanien og Italien, ja. Det kan godt være solen, der lokker. Men Tyskland, Sverige, Norge før Grækenland? Der må være andet end solen der får os til at tage derhen. Og mht. Sverige, er det i hvert fald ikke den gode, billige øl.

Nej, det er ikke kun solskin der trækker. Det er også kultur, mad, seværdigheder, shopping muligheder og så meget andet. Vi rejser til et sted fordi vi har fået det anbefalet af venner. Eller vi har set noget i TV eller på YouTube. Med andre ord: vi lader os inspirere.

Prøv her hvis du har brug for inspiration til solskinsrejser.

Rejsefeber

Når vi skal på rejse vil mange af os få rejsefeber. Hvad er det egentligt? Det er et interessant spørgsmål. Fordi det at vi elsker at rejse, er noget ret nyt. Den meste tid af vores menneskehistorie har vi faktisk været bange for at rejse.

Vi blev helst der hvor vi kendte omgivelserne. Der følte vi os tryg, selv om det måske slet ikke var sådan. Men det fremmede, det ukendte skabte i hvert fald endnu mere utryghed. Vi rejste kun når det var tvingende nødvendigt, når det ikke kunne undgås. Når maden var sluppet op for eksempel. Eller når der blev for koldt eller varmt. På grund a tørke, oversvømmelse eller andre naturkatastrofer.

At rejse var forbundet med alt muligt, men ret mange rare ting var der ikke imellem. Det var også hamrende besværligt, at rejse. Til fods, eller med hest, eller sejlskib. Og farlig var det også.

Ötzi, det 5000 år gamle lig man har fundet i gletsjer isen i Østrig, var ikke på klatretur. Han måtte have været på flugt, har vi regnet ud. Hvorfor ville han ellers være gået derop i 3000 m højde? Hvor han også døde?

I dag er samme gletsjer et af de mest populære turistmål i Østrig, sommer og vinter. I dag betaler folk endda dyre penge for at komme derop, hvor man ikke kan overleve i længden.

Så rejsefeber er måske et levn fra den tid. En følelse af usikkerhed, angst for det ukendte endda. Det er ikke det samme for alle. For nogle er det ubehageligt, mens det for andre er ren spænding.

At rejse er at leve

I dag er det sikker, at rejse. At flyve er den sikreste transportform vi har, selv om det virker farligt. Det er nemt, billigt, og hurtigt. Jules Verne drømte om at det måtte kunne lade sig gøre at rejse verden rundt på 80 dage. Det var for lidt over 100 år siden. I dag kan vi det på under 1. Og om nogle år måske på 80 minutter. Det kunne vi allerede i dag, men det er ret dyrt. Så skal du nemlig rejse ude i rummet. Kun der kan vi bevæge os hurtigt nok til at kunne klare 40.000 km på lidt over en time.

I dag er findes der allerede turist rejser til verdensrummet. Hvis du har nok penge. Men rumrejser vil snart blive ret almindelige.

Tidligere var der så mange ting der holdt os fast hvor vi var. I dag er der lige så mange ting der får os til at rejse.  I dag kan vi ikke vente med at komme væk, at møde det ukendte. Udforske verden, møde andre mennesker og kulturer. Berige os selv med oplevelser vi ikke kan få herhjemme.

At rejse er at leve. Sagde ingen mindre end H.C.Andersen.

Hvor er solen?
Hvor er solen?

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.